lørdag den 7. september 2013

DIY på mine grafiske tegninger

Jeg har efterhånden fået en del forespørgsler om, hvordan jeg tegner mine grafiske tegninger. Først og fremmest vil jeg sige, at det blot kræver en masse øvelse, og med tiden vil jeg godt love jer, at I bliver bedre, sådan er det jo med alt nyt, man kaster sig ud i.
 
Mine første tegninger var slet ikke så detaljeret, som dem jeg laver nu. Se evt. nogle af de første indlæg jeg lavede med mine tegninger. Her vil I tydeligt kunne se, hvilken forskel der er fra dengang og til i dag.

Jeg har som en lille hjælp lavet en DIY, som jeg håber I kan bruge. Jeg vil blive rigtig glad, hvis I henviser til min DIY, hvis I bruger den på jeres egen side.

På forhånd tak og rigtig god arbejdsløst.


 
Følgende materialer, som jeg vil anbefale at anvende:
Vandfaste kuglepinde i tykkelserne 1 mm, 0,5 mm. 0,3 mm, og helt ned til 0,05 mm til de helt små detaljer. Derudover skal du have blyanter også i forskellige tykkelser, som du bruger til at lave skygger, viskelæder, lineal, blyantspidser og en god tegneblok.
 
 
Step 1: Først tegner du selve omridset af det motiv, som du har valgt. Her kræver det selvfølgelig en del øvelse, hvis ikke du har tegnet før. Som udgangspunkt forsøger jeg i mine mønstrede motiver at holde mig til de enkelte forme som cirkler, firkanter, trekanter og lige streger


Step 2: Når du har tegnet omridset af dit motiv/mønster, begynder du at udfylde de felter, som du vil have skal være sorte. Her er det vigtigt, at du som udgangspunkt ikke lader to sorte felter ligge op mod hinanden, da det i sidste ende vil gøre det svært at se, hvad dit motiv/mønstre forestiller.

Step 3: Herefter fortsætter du faktisk bare step by step med at fylde de enkelte felter ud med sort farve.

Step 4 og 5: Når de fleste af felterne er blevet fyldt ud, begynder du nu at tænke over, hvilke felter der skal være med blyant og hvilke felter der skal have enkelte tynde streger, som I også kan se nedenunder. Det er faktisk aldrig sådan, at jeg på forhånd ved, hvilke felter jeg vil have skal være fyldt ud med blyant, sort eller tynde små streger. Det er som regel først noget jeg finder ud af, som tegningen tager form. Det er dog vigtigt, at når du tegner de små tynde streger op, at du anvender den helt tynde kuglepind på 0,05 mm.

 
Step 6: Til sidst fylder du nu de felter, som du vil have skal være med blyant. På denne tegning er det måske lidt svært at se, hvor jeg har optegnet med blyant, men de små trekanter i den øverste cirkel, den yderste og inderste ring samt de små aflange trekanter i midten af hver cirkel er blevet tegnet med blyant. Som sidste lille finish ligger du skygger ved at tegne med en federe/tykkere blyant. 
 
3, 2, 1 vupti ca 10 timer senere er et stks grafisk tegning færdig.
 
Har du spørgsmål så læg endelig en kommentar, så svarer jeg, så hurtigt jeg kan.
 




14 kommentarer:

  1. Kære Helena
    Du er simpelthen så dygtig, og jeg får da helt lyst til at gå i gang med at forsøge mig, i det mindste, på at tegne sådan en zentangle. En simpel en af slagsen, vel at merke! :D

    Tak for en inspirerende DIY, om end noget avanceret for en der aldrig har forsøgt sig på sådan noget ;-) hi hi

    Hav en dejlig weekend videre!

    Knus fra Marthe

    SvarSlet
  2. Mange tak søde Marthe. Ja det kan helt klart anbefales, hvis man lige har brug for at komplette lidt af og samtidig bliver resultatet for det meste også vildt fascinerende.
    Jeg elsker i hvertfald at tegne dem.

    Også god søndag til dig.

    SvarSlet
  3. Meget fin DIY - jeg må helt sikkert igang med at tegne igen ;O)

    Tak

    Betina

    SvarSlet
  4. Mange tak Betina, ja du må bare igang, det er jo bare så afslappende en kreativitet.

    SvarSlet
  5. Det er imponerende - og rigtig god vejledning, du har lavet :-)

    SvarSlet
  6. Har lige fundet din blog og allerede brugt TIMER (ja, jeg kan ikke sove) på at kigge den igennem og vil bare sige at du er fantastisk kreativ, det er virkelig imponerende <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak det er jeg da rigtig glad for at høre. Håber dog at du har fået lidt søvn alligevel;-)
      Rigtig god dag til dig

      Slet
  7. Det er så inspirerende og flot Det du tegner.. Stor respekt:-) jeg øver mig men der er lang vej til nærme mig dine kunstværker:-)

    SvarSlet
  8. Mange tak Karina. Jeg kan kun sige, at du har ret i at øvelse gør mester. Det har da også taget en del timer at nå dertil, hvor jeg er kommet i dag med mine mønstre. For blot 1 1/2 år siden kunne jeg slet ikke tegne noget der minder om det, jeg kan tegne i dag.

    SvarSlet
  9. Imponerende DIY. Jeg får helt selv lyst til at tegne. :)

    SvarSlet
  10. Mange tak Maiken. God weekend

    SvarSlet
  11. Imponerende....tak for invitationen til at se nærmere på din blog;) Hilsen Marlene/1i11e1u11e

    SvarSlet
  12. Hvor er de flotte! Er helt vild med at dine tegninger er så detaljeret :-)

    God sommer!

    // Stine
    The Nordic Mood

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.