onsdag den 26. marts 2014

DIY på øreringe i krympeplast

Både her på  bloggen og på min egen Facebook side Helenas kreative verden har jeg igennem tiden fået en del forespørgelser om, jeg ikke kunne lave en DIY på, hvordan jeg laver mine øreringe i krympeplast, så her kommer der lige en lille vejledning. Det gode ved netop krympeplast er, at alle kan være med både store som små.
 
Det skal du bruge:
 
Krympeplast,  det kan både fås i farver, som du ser i denne vejledning, men også i sort, hvid og gennemsigtig
Vandfaste tuscher eller farveblyanter
Lille spids saks eller hobbykniv
Ørestikkers eller ørehængere
Sekundlim
Hultang
 
Alle materialerne kan du desuden købe hos Tina Dalbøges webshop lige her
 
 
 
 
1) Start med at tegne det motiv, som du ønsker dine øreringe skal være, alternativ kan du selv finde et motiv på nettet, hvis ikke du selv har fantasi til at tegne et selv.  Du skal dog lige være opmærksom på, at dit motiv vil krympe 2/3 i ovnen.
 
2) Dernæst tegner du dit motiv over på selve krympeplasten. Her skal du huske, at tegne på den ru side. Hvis du vælger at anvende farvet krympeplast, behøver du blot at tegne med en sort tusch, men hvis du anvender gennemsigtig, vil jeg anbefale farveblyanter. Du kan evt. se nogle andre øreringe, som jeg har lavet på gennemsigtig krympeplast lige her
 
 
3) Efterfølgende klippes de enkelte dele ud. Her skal du særligt være opmærksom på, at de små hjørner og spidser ikke knækker, når du klipper.


4) Hvis øreringene skal hænge i ørehængere, skal du nu med en hultang lave huller der hvor selve ørehængerne skal hænge. Dette kan du nemlig ikke gøre efter hærdningen i ovnen, da krympeplasten bliver sten hård.
 

5) Læg nu dine små dele i en forvarmet ovn ca. 130 grader. Afhængig af størrelsen skal det blot have imellem 30-60 sekunder. I starten vil det boble op og krølle lidt sammen, dette skal du ikke være urolig for, da dette er helt normalt. Efter godt og vel et minut vil det ligge sig plant igen og det kan efterfølgende tages ud af ovnen.

 
 
 
6) Til sidst limer du ørestikkers på bagsiden med sekundlim eller putter ørehængerne i hullerne. Og vupti så er du nu klar med nye finurlige øreringe.
 


 
 
 
 
Hvis du bruger min DIY vil jeg blive meget glad for, hvis du linker til mig.
På forhånd tak.












4 kommentarer:

  1. Super nemt og overskueligt :-)

    SvarSlet
  2. Tak Helena. Så kan jeg snart prøve det krympeplast du for læææænge siden inspirerede mig til at købe :) kh Pia

    SvarSlet
  3. Det var da så lidt Pia, så nu der ingen undskyldninger for at gå i krig.

    SvarSlet
  4. Sikke da en fantastisk blog du har dig her :D Jeg følger dig nu de fleste steder :D

    Kig gerne forbi :D

    Christina

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.