tirsdag den 19. august 2014

Hvor har du din kreative side fra?

Mange er jer ofte spurgt mig, hvor jeg har alle mine kreative sider fra. Det er jo ikke kun syning og tegning, som jeg laver, selvom det for tiden er det, jeg mest fremviser her på bloggen.
Jeg har i sin tid også lavet rigtig mange ting af eks. glas, mosaik, smykker, akrylmaling, broderi, papmache mm.
Nu tænker I sikkert, jamen det har du da arvet fra dine forældre, men faktisk er min mor slet ikke kreativ, i hvertfald ikke hvad det angår det håndarbejdsmæssige. Min far var til gengæld meget kreativ, især på det rent bygningsmæssige område. Eks. ombyggede han flere restauranter både i Vejle, senere  i Verdersø og Ringkøbing. Der var stort set ikke det, han ikke kunne lave med et stykke træ og et par søm. Både min mor og far har til gengæld været utrolig musiske, især min mor spillede meget guitar og sang i sine unge dage og min far har også altid sunget og underholdt med diverse jokes til familiesammenkomster og i hans mange restauranter.
Det er nok her, at jeg har fået min anden store interesse nemlig musikken, som jo også er noget jeg har dyrket en del, især sang og klaver.
 
Men hvordan har jeg så fået øjnene op for alt det kreative, når nu ikke det har været mine forældre, der har gjort det største indtryk?
Jo ser du helt tilbage til min folkeskoletid gik jeg i en ungdomsklub efter skole, hvor der var to pædagoger Erik og Kirsten, som simpelthen var så kreative, at jeg næsten ikke kan beskrive med ord, hvor meget de to pædagoger kunne sætte igang, selvom de blot havde to hænder. Vi lavede bl.a. filtning, ting af træ, syning både af puder, bamser, tasker, patchwork mm. mosaik, decoupage på diverse materialer, smykker, håndlavet sæbe, hårspænder ja endda også ting i elektronik var det store hit især iblandt drengene. Selvom der som regel kun var de to pædagoger, så formåede de alligevel at kunne have mange bolde i luften, selvom vi var mange børn. Jeg husker tydeligt, at når jeg fik fri fra skole, så løb jeg hen i klubben for at komme igang med en af mine altid kreative projekter og jeg var som regel altid en af de sidste der gik hjem. Selvom min mor for det meste var hjemme fra arbejde ved en tre-tiden, så ville jeg altid blive i klubben en time til halvanden længere, men heldigvis så boede vi også ret tæt på klubben, så jeg kunne bare gå hjem, når jeg ville.
 
Udover de to søde pædagoger fra klubben har både min oldemor og farmor også været utrolig kreative, især min farmor, har altid været en meget inspirerende kvinde for mange mennesker. Hun var utrolig fascineret af engle og malede dem stort set overalt i sit hjem. Mange tror det er løgn, når jeg siger, at hun både malede på sine køkkenskabe, væggene i stuerne ja selv hendes tlf. havde hun malet med små engle. Den dag i dag er hun desværre død, men hendes hus er i dag bevaret som et museum i forlængelse med min farbror Helge Engelbrechts Musikgalleri-Mariehaven, som ligger i Ansager ved Grindsted. Hvis I en dag kommer på de kanter, vil jeg varmt anbefale at slå et smut forbi, det er virkelig en oplevelse, som man ikke lige glemmer.
 
Sidst jeg var til sommersang i Mariehaven tog jeg lige lidt billeder fra min farmors hus, som jeg lige ville dele med jer, så I på den måde kunne få et lille indblik bag min farmors store interesse for at male.


Min farmors stue
 
Et af mine hendes mange billeder med engle
 
 
Igen et billede fra stuen, hvor hun her har malet på både dør og væg.
 

Tro det eller ej, men det her er faktisk hendes køkken. Under den hvide dug med lysestagen ligger kogepladerne gemt. Lidt skør er man da vidst, når man kommer fra familien Engelbrecht:-)

Endnu en dør bemalet med engle
 

Hendes arbejdsværelse






5 kommentarer:

  1. åhh mine forældre har været der og siger det er vildt flot...(min mor er også helt vildt med engle så det er lige hende...) og hun siger at det klart er et besøg værd...
    Men du laver også nogle fantastiske flotte. ting... Min kreativitet har jeg arvet et min mor og farmor.. Og jeg er så heldig at have givet det vidre til min. en af mine drenge så det er bare skønt....

    SvarSlet
  2. Ej hvor skægt at dine forældre har været der og dejligt at høre, at de synes om stedet.
    Hvor er det fedt at du giver din kreativitet videre til dine dreng, hvis jeg havde børn, så vil jeg da i hvertfald gøre mit til at give dem et indblik i den kreative verden.

    SvarSlet
  3. Sjovt - jeg er blevet spurgt om det samme indimellem - men jeg kan ikke rigtigt sige, hvor det kommer fra. Spændende at læse din forklaring :-) Og WOW! Din farmors hjem er godt nok vildt! :-)

    SvarSlet
  4. Sikken et flot hjem din farmor har :-)
    Men jeg spørger lige ! Hvad med dine børnehave pædagoger :-):-)
    Knus

    SvarSlet
  5. Åhhhh Marianne dig og søster er skam slet ikke glemt du kan tro, at jeg også har fået utrolig meget fra jer af, i må få et særskilt indlæg, for i har uden tvivl været den største inspiration for mig.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.