lørdag den 23. august 2014

Kobberkuglelysestage



Så fik jeg også lavet mig en trækugle-kobberlysetage, inspireret fra Fermliving. Jeg har længe gerne ville lave sådan en lysetage, især nu når jeg har fået min Jubilæumskahlervase, så var det jo oplagt at lave en der kunne matche til kobberstriberne.
Jeg har godt nok set den mange gange herinde i blogland, men dog aldrig set den i denne kombination med kobber, sort og træ.
Den er egentlig utrolig enkelt at lave, du skal blot bruge nogle forskellige størrelser trækugler, maling, lædersnor, lak, pensler og alternativ et stort bor, hvis ikke hullerne er lavet i forvejen. Mine trækugler har jeg købt i Panduro Hobby, hvor jeg ved man også kan købe både lak, lædersnor, pensler og maling.
Det smarte ved denne lysestage er, at man til hver en tid kan skifte trækuglerne til andre farver, hvis man ønsker en ny farvekombination, det kræver såmendt blot andre trækugler i andre farver.
 
Jeg er virkelig blevet glad for resultatet af lysestagen og samtidig synes jeg, at den kommer til sin ret her ovenpå mit sorte klaver i stuen.
 
Hvad synes I?
 





Har du også lavet lignende lysestage, så vil jeg da meget gerne se, hvordan du har sammensat dine kugler.


1 kommentar:

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.