lørdag den 29. november 2014

Jeg knækkede koden med inspiration fra Trine

Da jeg i efteråret var til blogtræf i Lystrup havde Trine en super lækker toilettaske med, som hun selv havde syet. Jeg faldt med det samme for den og tænkte, at sådan en måtte jeg også kunne sy.  Jeg spurgte derfor Trine om lov til at sy en i samme stil, selvfølgelig med mine egne mål og noget andet stof, og det var der heldigvis ingen problemer i. Hun var blot glad for, at hun havde kunne inspireret mig.
 
Tasken blev derfor skrevet på to-do-listen over kommende projekter og for et par weekender siden, fik jeg en ledig stund og gik straks i krig. Jeg havde jo ikke noget mønster at gå ud fra, så jeg måtte selv gå igang med at konstruere, hvilket faktisk ikke var så svært. Jeg lavede to ens stykker til siderne, en kile til bund og side samt to ens stykker til siderne ved lynlåsen og det skulle jeg selvfølgelig både klippe til yder- og inderstof samt quiltevat til at ligge imellem. Efterfølgende var det ellers bare med at gå i krig med at få quiltet alle delene sammen, da det i sig selv næsten tager halvdelen af arbejdet. Herefter syede jeg lynlåsen fast sammen med siderne som efterfølgende blev syet fast sammen med den store kile til en cirkel. Derefter blev det hele syet sammen med sidestykkerne og til sidst fik jeg sat hvidt kantbånd langs de indvendige syninger for at skjule sømmene, hvilket jeg syntes gav et rigtig fint resultat. I kan se et billede af det længere nede.
 Som prikken over ièt lavede jeg en lille hank af en rest læder, som jeg havde liggende fra mine tidligere projekter med lædertasker.
 
Til trods for min usikkerhed i starten, så er jeg faktisk blevet super tilfreds med den.




 
Her kan I se tasken indvendig fra.









2 kommentarer:

  1. Rigtig flot bagside, med usynlige sømme, dejlig detalje for enden af lynlåsen. Godt projekt.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.