søndag den 5. juli 2015

Keramikkursus del 1 - kvinden bag Formuleret

Lige siden folkeskolen har jeg faktisk længe gået og overvejet om, jeg ikke skulle prøve at tilmelde mig et keamikkursus evt. nede på Godsbanen, hvor jeg ved der laves en del. Desværre er det i årernes løb kun blevet ved tanken, men for 14. dage siden så traf jeg simpelthen den beslutning om, at nu skulle det altså bare være.
 
Da jeg dagligt går forbi keramikeren Ninna Gøtzsche, som har Formuleret der ligger i Jærgergårdsgade, så greb jeg simpelthen chancen for at spørge hende, om der evt. kunne blive mulighed for, at jeg kunne komme en enkelt dag og få lidt kyndig/personlig guidning til at komme igang. Dette var hun slet ikke bleg for og vi aftalte derfor en lørdag middag, altså i går, hvor jeg skulle komme og prøve kræfter i hendes dejlige værksted.
 
Ninna havde i forvejen forberedt nogle ting, som jeg skulle prøve at arbejde med. Det første jeg skulle have fingrene i var stentøjsler, en lidt kraftig ler, som bl.a. kan bruges til drejning og opbygning af skåle. Her skulle jeg prøve at lave to skåle opbygget ud fra to forme, som Ninna i forvejen havde. Det var lidt udfordrende, men samtidig også fedt at prøve kræfter med, hvordan man kunne arbejde og forme med selve leret.
 
Efterfølgende skulle jeg arbejde med porcelænsler, som er en lidt finere ler, hvor alle de grove sten er blevet sorteret fra. Her fik jeg til opgave at rulle og forme leren rundt om et tykt paprør  til små fine blomster-vaser. Jeg valgte at give dem alle 3 en lidt grov struktur via en gammel dækkeserviet. Det synes jeg selv gav et ret fedt look.
 
Til sidst gik jeg i krig med at lave en lille mælkekande. Den blev lavet i samme princip som mine små vaser, dog skulle jeg til sidst forme selve tuden til kanden, hvilket var en udfordring, især fordi jeg var bange for at leren ville sprække, men det lykkedes nu egentlig meget godt.
 
Nu skal mine ting selvfølgelig have lov til at tørre noget tid og herefter skal det glaseres for til sidst at skulle brændes. Jeg er lidt spændt på, hvordan det bliver i sidste ende, det er jo altid spændende at se, om det holder til brændingen. Jeg kan vel bare håbe og krydse fingre.
 
 
Er helt vild med denne smukke vase, som Ninna har lavet.
  
1. delproces af min mælkekande

 
Porcelænsler


Stentøjsler
Dagens produktion

Ninnas smukke blomstervaser
 
Kvinden bag Formuleret.
Ninna Gøtzshe ejer og indehaver af Kunstbutikken Formuleret, som ligger i Jægergårdgade to min. gang fra banegården. Hendes værksted, som hun har valgt at kalde Formuleret er hendes base og formlaboratorium, hvor hun her skaber sine smukke og enestående kunstværker i form af vaser, kander, skåle mm.
Udover at arbejde med hendes keramik i værkstedet, er hendes butik også åbent for kunder både i hverdagene samt om lørdagen. Derudover tager hun også ud og udstiller, bl.a. har hun været både i London, New York og Chicago.
 
Uddannelse og erfaring:
2007: Eget værksted i Aarhus
2004-2006: Assistent og keramiker for Julian Stair i UK
2001-2004: Glas og keramikskolen på Bormholm
2003: Praktikophold hos Julian Stair
2001: Clay Art, Aarhus
1999: 2. skoleperiode på Pottemagerskolen, EUC Syd, Sønderborg
 
Legater:
2013, 2012: Danish Crafts
2012: Statens Kunstfond
2012, 2011: Nationalbankens Jubilæumsfond
2012, 2004: L.F. Foghts Fond
2012,2010: Kulturudviklingenspuljen, Aarhus Kommune
2004: Det Reiersenske Fond
 
Går du selv med tankerne om at kaste dig ud i keramik, så ved jeg, at Ninna giver undervisning nede på Godsbanen via FOF her i efteråret. Desværre er der rift om pladserne, så jeg tror, du skal være hurtig, hvis du skal nå at have en plads. Jeg kan i hvertfald varm anbefale det.
 
 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.