fredag den 13. marts 2015

Bror- og søstertegning til mælkebøtteflowerpower og nyt samarbejde

En af  de tegninger, som jeg har solgt flest af, er min populære mælkebøtteflowerpower-tegning med flyvende fugle. Jeg har længe gået og overvejet om, jeg ikke skulle lave en lille serie til den bestående af yderligere to billeder, det eneste krav der skulle være til dem var, at der hele tiden skulle gå en mælkebøtte igen. Selvom mælkebøtten jo egentlig er en ukrudtsplante, så synes jeg nu alligevel der er noget fascinerende over dem, både når den blomstrer så smukt med sin solgule farve, men faktisk også når den skal til at smide sine frø. Som barn plukkede mine veninder og jeg altid mælkebøtter for at puste til dem og se hvor mange af frøene der var tilbage. Det antal frø, som blev siddende på blomstens hoved, var således det antal kærester man havde, lidt ligesom når man puster lys ud på lagkagen.:-)
 
Jeg har igen valgt at lade billederne være meget enkle i forhold til mange af mine andre tegninger, hvor jeg har rigtig mange mønstre i. Personligt synes jeg, at de her fremstår meget enkle i deres udtryk og samtidig er de alle oplagte til, at kunne sammensættes med mange andre forskellige billeder eks. i en billedgallerivæg.
De to nederste, de nye i serien, har jeg tegnet på højkant, hvorimod den første er tegnet vandret.
 
Billedserien kommer til salg til et særtilbud, hvor du kan købe alle 3 billeder trykt på kvalitetspapir til 350,-
Er du kun interesseret i en, er prisen  135,-
 



 
Jeg vil lige afslutte dette indlæg med en lille nyhed eller hvad man nu skal kalde det. Men i torsdags blev jeg kontaktet af et mindre firma Skæg og skøre briller, som lige nu er ved at arbejde på at lave et familiespil, som gerne skulle komme på markedet til jul. De ville derfor høre mig, om ikke jeg havde lyst til at tegne deres logo/billede til deres spil. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at sige ja, selvom det selvfølgelig sætte et vis forventningspres på mig. Heldigvis har jeg fået meget frie tøjler, det eneste som dog skal indgå på billedet er et par briller og noget skæg.
Jeg er så klar på at tage denne udfordring op, så nu er det bare på med hat og briller eller jeg skulle nærmere sige skæg og briller. Det sætter trods alt et vis forventningspres, når nu det ligefrem kommer til at kunne ses af resten af  Danmark.
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.